Pressemeddelelse fra Stengade30!
Stengade 30 kalder det ”komplet uforståeligt” at spillestedet bliver frataget regional støtte.
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kunstrådet har i dag meldt ud, at de med øjeblikkelig virkning opsiger Stengade30s regionale position og dermed fratager spillestedet dets regionale støtte og driftstilskud.
Begrundelserne er tvetydige – det er bl.a. blevet påstået, at Stengade30 ikke har levet op til kravene for regionale spillesteder. Men hvis det er tilfældet, er det forvaltningen og Kunstrådet selv, der er årsagen – de har nemlig tilbageholdt Stengade30s driftstilskud siden 1. kvartal 2009.
Det er ifølge Michael Dahl, bestyrelsesformand for Stengade30, grunden til, at spillestedets kunstneriske profil ikke har kunnet køre på fuldt blus:
”De har først tilbageholdt vores drifttilskud – og nu er de så ved at lukke os, fordi vi ikke har haft råd til at booke de bands, der skal til for at leve op til vores forpligtelser som regionalt spillested.
Men der er ingen tvivl om, at hvis de ikke havde tilbageholdt vores midler, ville vi have kunnet leve op til disse krav."
Forvaltningen og Kunstrådet har derudover begrundet sig med, at Stengade30 har haft økonomiske problemer. Det erkender Michael Dahl – men han påpeger, at den dårlige økonomi har været kendt længe, og at Stengade30 allerede for et halvt år siden reagerede og gennemførte omfattende ændringer af ledelse og struktur, som har rettet op på både økonomi, organisation og det kunstneriske niveau. Derfor er forvaltningens og Kunstrådets nye beslutning uforståelig:
”Stengade30 har haft brug for en ændring – det er der ingen, der benægter. Det var præcis derfor vi valgte at udskifte ledelsen og lægge en helt ny strategi, som bl.a. betød, at vi skar ned på vores udgifter og arbejdede bevidst med vores profil. Vi står midt i en proces der skal gøre Stengade30 økonomisk og kunstnerisk bæredygtig – og lige midt i denne proces vælger kommunen og staten altså at fratage os vores eksistensgrundlag.”
Michael Dahl tilføjer: ”Jeg kan godt forstå, at de ikke bryder sig om rod i økonomien – men hvorfor vælger de at trække stikket til os nu, hvor problemerne faktisk er rettet op, og vi viser resultater? Vores besøgstal stiger, og Stengade30 gør som vi altid har gjort: skaber en unik vækstlagsscene hvor der er plads til alle genrer og stilarter. Det er en profil, som kun Stengade30 har, og som altså kan trække 500 mennesker til koncert på en søndag aften!”
Stengade30 endnu ikke fået en uddybet begrundelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kunstrådet.
Først når denne er modtaget vil Stengade30 tage stilling til fremtiden.
For uddybende kommentarer, kontakt:
Formand for foreningen Stengade30:
Michael Lauritsen Dahl tlf: 31 34 07 47
Kunstnerisk Leder:
Teddy Brandt tlf: 26 85 38 78

<<